OM MIG

Jeg er selvstændig glaskunstner og laver min glaskunst hjemme i mit eget værksted i Gedved. Jeg har arbejdet med og undervist i glaskunst siden 2009.

Jeg laver glaskunst med hjertet og bruger derfor rigtig meget tid på den helt rigtige udformning og udtryk. Jeg finder glæde i at lave så mange forskellige ting som muligt og derfor er alt hvad jeg laver unikt, da hver ting har sit særegne præg.

Her på hjemmesiden kan du se noget af det glaskunst, jeg har produceret indtil nu. Er du interesseret i noget du har set her på siden, eller har du et specielt ønske til farve, størrelse, figur eller andet, kan jeg kontaktes via min kontaktformular. Jeg sælger både til private og virksomheder.

Der kommer hele tiden nye ting her på siden, så følg mig på Facebook hvor du hele tiden kan se nyhederne.